Anmeldelse – Døden Lyver Aldrig

Titel: Døden Lyver Aldrig

Forfatter: Katja Berger

Serie: Fortællinger fra Døden #2

Bedømmelse:
4 stars

Jeg modtog bogen som et anmeldereksemplar. Mine tanker og holdninger er 100% mine egne og er ikke blevet påvirket udefra.

“Døden Lyver Aldrig” er fortsættelsen af “Sjælehenteren” og udkommer landet over den 6. september.

Dommedag er på vej, og Raven og Zeph må kæmpe mod både levende og døde for at standse den. En ældgammel profeti sætter dog alting i svingninger, og Raven må drage videre mod Hades.
Men hvad gør en sjælehenter, når Underverdenens hersker er besat af jalousi, ingen taler sandt, og fjender bliver til venner? Raven må endnu engang lære at navigere i lyset og mørkets skyggesider, når Helvede og Himlen tørner sammen, og intet er, som det ser ud til.
(Goodreads)

Det siges at 2’eren i en serie aldrig er helt så god som den første – men Døden Lyver Aldrig er et klart eksempel på at dette ikke er sandt! Fra første side er vi igang og vi stopper ikke før sidste side er vendt og hold nu kaje hvor Raven får oplevet lidt af hvert både helvede og lidt længere nordpå.

Raven og Zeph rejser gennem helvedets forskellige niveauer, og Katja Berger får virkelig skabt et godt visuelt billede af de, tjah, triste omgivelser og hun formår at puste liv i kullene (håhå) og gøre en vandring over en bar slette gennem konstant tusmørke mere spændende end det rent faktisk lyder.

Den væsentligste ting jeg vil fremhæve med et stort smil er bogens længde. Jeg var utilfreds med længden på bog 1, Sjælehenteren, men her får vi en god portion, som er med til at opbygge de forskellige steder vi besøger og giver karakterne rum til at udfolde sig i (igen hå hå.. læs bogen to catch my drift).

Katja Bergers skrivestil er letlæselig og man flyver gennem siderne som en anden engel (eller dæmon) og bogen bygger op til at der skal ske det helt store i den tredje og sidste bog som vi desværre må vente et år på at få kløerne i.

Katja bevæger sig ubesværet på tværs af verdens religioner og myter og samler det hele i én historie, som kan læses af alle uanset hvor du er fra, og det er ikke det letteste at præstere.

Alt i alt er Døden Lyver Aldrig en spændende urban fantasy fortælling, som kan læses af alle både store og små (små = teenage alderen) og jeg vil nu gå og glæde mig til 2019, hvor afgørelsens time oprinder i bog 3 i Fortællinger fra Døden.

Vil jeg anbefale denne bog?
Helt bestemt.

Til hvem?
Til fantasy-elskere og dem som interesserer sig for mytologi og religion med en god dosis action.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: