Boganmeldelse – Alias Alex

Alias Alex

Titel: Alias Alex

Original titel: Alex, Approximately

Forfatter: Jenn Bennett

Forlag: Lovebooks

Bedømmelse:
4 stars

Jeg modtog denne bog af forlaget da jeg besøgte dem i efteråret sidste år og ville ønske at jeg var gået i gang med den noget før fordi jeg virkelig nød denne historie.

Bailey Rydell skal flytte tværs gennem landet til Californiens kyst hvor hendes far bor. Bailey skriver hver dag online på et filmforum under navnet ”Mink” med personen ”Alex”. Alex har prøvet at overtale Mink til at komme til en filmfestival i hans by sidst på sommeren, men Mink ved ikke om hun tør møde ham. Og her kommer så det sjove – Baileys far bor i samme by som ”Alex” (så ved vi ligesom godt hvor denne historie bærer hen). Men hun fortæller ikke ”Alex” at hun skal flytte, men holder det hemmeligt så hun kan bruge tiden på at opsnuse hvem han er og hvordan han ser ud i virkeligheden – held og lykke.

Bailey fået et sommerjob på det lokale museum og her bliver hun venner med Grace og knap så gode venner med Porter, en lækkermås af en surferdude/sikkerhedsvagt at være, men ret så irriterende (til at starte med). De begynder dog at tilbringe mere og mere tid sammen og de har flere ting til fælles end Bailey lige troede, bl.a. film (vigtigt!). Og pludseligt bruger hun mindre tid på Alex, men det gør måske ikke noget. For er virkeligheden ikke bedre end fantasien?

Eller er der en måde for Bailey at få begge dele? For Porter gennem nemlig også på en hemmelighed.

Jeg nød virkelig denne bog. Den var sød, sommerlig og nem at komme igennem uden at skulle bruge alt for mange hjerneceller. Plottet var gennemskueligt, men det gjorde ikke så meget. Det gjorde mest bare at jeg kom hurtigere igennem den for at se om det jeg havde forudset rent faktisk ville ske (og det gjorde det meste). Jeg læste den på åh, ca. 23 timer (ja, jeg talte, eller, lad os sige det sådan at min Instagram story om at jeg startede bogen stadig var tilgængelig da jeg sluttede bogen) og jeg tror at det var lige noget jeg havde brug for efter en stor omgang fantasy.

Men jeg kan godt mærke at jeg har vænnet mig til at læse på engelsk. Jeg sad tit og oversatte samtalerne mellem karaktererne i bogen, og det vidner også til at bøger er bare bedst at læse på originalsproget. Nogle af oversættelserne var lidt for direkte og det gjorde dem lidt akavet fordi de bare ikke fungerer på samme måde på dansk som de gør på engelsk.

Men sproget til side, så var det en god historie og en jeg faktisk selv kunne relatere til. For et par år siden mødte jeg nemlig selv en som jeg havde skrevet online med i, hold nu fast, 10 år! Oh yeah. Jeg kan dog ikke sige at udfaldet er det samme som i denne bog (doh), men et fint eksempel på at fantasien ikke altid er så god som realiteten.

One thought on “Boganmeldelse – Alias Alex

Add yours

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s

Blog at WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: